Spring til indhold

Banko og bajere - sådan har du aldrig fået den før!

Banko og bajere er et show med komiker Daniel Lill og DJ Sune Træben, der tager ølsmagning til et helt nyt niveau, ved at netop blande ølsmagning med deres populære bankoshow.

I et kækt samspil med den upolerede underlægningsmusik genfortolker Daniel Lill den klassiske talopråberrolle, når han slynger om sig med banko-lingo som “gamle Ole”, “den frække” og tilføjer nye udtryk som “rollatoren”, “de dårlige vinduer”, eller hvad der ellers falder ham ind.

I samarbejde med bryggeriet udvælges en ølmenu, som bliver præsenteret mellem spillene af bryggeriets udvalgte medarbejder sammen med Daniel Lill. Efter øllene er præsenteret, spilles der banko, mens øllene nydes og der kan vindes lækre præmier. Alt sammen mens stemningen løftes op under taget, når DJ Sune Træben spiller knitrende vinylhits du havde glemt du elskede.

Efter bankospillet fortsætter DJ Sune Træben med at spille, mens der kan købes pakketilbud fra bryggeriet og øllet flyder lystigt fra hanerne.

Det er ikke bare en ølsmagning. Det er ikke bare et bankospil. Det er bankoshowet du ikke vil gå glip af. Det er BANKO OG BAJERE!

“Det her er showet du ikke vil gå glip af. Banko som aldrig før og som det burde være” - MetroXpress.

Daniel Lill

Daniel Lill har gennem de sidste ti år leveret underholdning til firmaer, private fester, stand-up klubber og meget mere i hele landet. Med et speciale i improvisation kan han fange stemningen i rummet lynhurtigt og tilpasse komikken til lige præcist den aften. Intet show med Daniel Lill er ens.

Sune Træben er med mere end ti års erfaring fra både klubscener, barer og en lang række specialarrangementer velbevandret bag de to drejende pladespillere. Når Sune spiller op, er der garanti for højt humør og sprælske toner.

Booking, spørgsmål eller andet?

 

Vil du høre mere om, hvordan du kan få verdens sjoveste og mest underholdene ølsmagning på besøg hos dit bryggeri?

Udfyld kontaktformularen eller send en mail til info@bankoogbajere.dk, så vender vi tilbage inden du har talt til Gamle Ole